Pædagog til ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i Randers

dato

Er du pædagog med passion for at arbejde med unge med særlige behov? Har du erfaring med at skabe struktur, og arbejde med tæt guidning i et skærmet miljø? Eller kunne du tænke dig at lære det? Så er du måske den pædagog, vi søger til vores dedikerede team!

STU Randers tilbyder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov i alderen 16-25 år. Vores mål er at styrke de unges personlige, sociale og faglige kompetencer til så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge med potentiale herfor forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.

STU Randers er beliggende i naturskønne omgivelser i Hald cirka 14 km. nordøst fra Randers.

Dit arbejdsområde
Du vil blive en del af et selvstyrende team på 8 medarbejdere i afdelingen STU Aktiv. Her arbejder vi med unge med generelle, specifikke og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, der har behov for en høj grad af struktur, støtte og tryghed i dagligdagen. På nuværende tidspunkt har vi 17 elever i STU Aktiv.

Du bliver primært tilknyttet en elev og sammen med en kollega får du ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre aktiviteter.

Dine opgaver
Din vigtigste opgave vil være at skabe struktur for den unge, guide ham og støtte og skærme ham i alle forhold i løbet af skoledagen.

  • skaber struktur og støtte for den unge i hverdagen, f.eks. gennem visuelle støttesystemer som piktogrammer
  • tilrettelægger og støtte den unge i aktiviteter, f.eks. bevægelse og måltider
  • udarbejder delmål for den unges personlige, sociale og faglige udvikling
  • dokumenterer udviklingen i den unges forløbsplan samt arbejder målrettet med delmålene i det daglige arbejde
  • er en del af et selvstyrende team, hvor I som team har ansvaret for aktiviteter, fordeling af arbejdsopgaver og koordinering af personale i dagligdagen
  • yder personlig pleje

Dine profil
Du er uddannet pædagog – måske nyuddannet med mod på en unik opgave - eller har en tilsvarende relevant professionsbachelor, og du har erfaring fra arbejdet med unge mennesker med særlige behov, eller er interesseret i at prøve dig selv af med noget nyt. Desuden vil erfaring med eller kendskab til tilgange som Low Arousal, sanseintegration ol. være en fordel.

Du er stabil, imødekommende og selvstændig, og du tager ansvar for at skabe struktur og tydelige rammer, som giver den unge et trygt og forudsigeligt miljø. Du udstråler ro og har styr på dokumentationsarbejdet, hvor du i tæt samarbejde med den unge og deres netværk følger op på udviklingen. Du er åben for at udfordre eksisterende praksis og bidrager aktivt med nye idéer, da vi konstant stræber efter at forbedre vores arbejde og finde bedre løsninger.

Du trives i et selvstyrende og flerfagligt team, hvor samarbejdet om kerneopgaven er centralt. I teamsamarbejdet formår du at balancere din egen motivation med teamets behov, og du har fokus på, at teamets fælles succes er det primære mål.

Forandringer er en naturlig del af hverdagen på skolen, og derfor er det vigtigt, at du er omstillingsparat og trives med at være en del af forandringsprocesser.

Du kan identificere dig med skolens værdier – fællesskab, nysgerrighed og udvikling – og du er motiveret for at omsætte disse værdier i din daglige praksis.

Vi tilbyder
  • oplæring i den konkrete opgave
  • supervision
  • kompetenceudvikling og relevante kurser i forhold til opgaveløsningen, f.eks. uddannelse i Low Arrousel, sanseintegration eller andre relevante metoder/tilgange.
  • høj grad af autonomi og mulighed for at præge undervisningen samt elevens udvikling
  • stor indflydelse på opgaveløsning og arbejdsgange som en del af det selvstyrende team
  • et godt kollegialt fællesskab med sparring og støtte
  • mulighed for personlig og faglig udvikling i et inspirerende og dynamisk arbejdsområde
  • forberedelsestid til undervisningsaktiviteter

Yderligere oplysninger
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Skoleleder Poul Bloch på telefon 23 72 36 21.

Løn iflg. Overenskomst med et månedligt tillæg på kr. 5304,00.

Stillingen er tidsbegrænset frem til d. 31. marts 2026.

Ansøgningsfrist
7. juli 2025.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

STU Randers, Salbakken, 8983 Gjerlev

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f8d81b7a-5139-4810-90ca-b2eb35b4f321

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet