Ny cykelguide til det skønne landskab mellem Randers og Langå

Foto: Randers Kommune.
dato

Randers Kommune og Museum Østjylland har udgivet en ny cykelguide, der inviterer til en historisk udflugt mellem Gudenåen og jernbanen.

Guiden, der er den tredje i rækken, tager læserne med på en rejse gennem landskabet mellem Randers og Langå, hvor de kan lære om områdets historie og bygningskultur. Guiden er blevet til på baggrund af et ønske fra bevaringsudvalget og er sammensat af Museum Østjylland i samarbejde med Randers Kommune.

Den nye guide fokuserer på, hvordan veje, jernbaner og kanaler har formet området mellem Langå og Randers. Den tager blandt andet udgangspunkt i det anlægsarbejde, der gennem historien er sket mellem de to byer.

Guiden er gratis og kan hentes på Museum Østjylland i Kulturhuset, Randers Biblioteks bogbus, Håndværksmuseet, Langå Kulturhus, Bogbyen i Langå og Brugsen i Stevnstrup.


https://www.randers.dk/nyheder/ny-cykelguide-til-det-skoenne-landskab-mellem-randers-og-langaa/
Kilde: Randers Kommune