Få tjekket dine lunger til lungedag

Foto: Randers Kommune.
dato

Onsdag d. 15. november 2023, vil Randers Sundhedscenter i samarbejde med Bilka i Randers Storcenter, afholde et event i forbindelse med den nationale lungedag.

Her vil fagpersoner stå klar til at måle din lungefunktion og svare på spørgsmål om lungesygdomme, forebyggelse og behandling.

Fokusset er på at oplyse om, at mange danskere overser symptomer på lungesygdomme som KOL, der udvikler sig langsomt med symptomer som øget åndenød og hoste.

Martin Bodilsen, fysioterapeut i Randers Sundhedscenter, understreger vigtigheden af at søge læge, hvis symptomerne har stået på i mere end tre måneder. Udover oplysning, vil der også være mulighed for at vinde præmier, og der vil være rådgivning om rygestop.

Der er ingen tilmelding nødvendig, man møder bare op.


https://www.randers.dk/nyheder/faa-tjekket-dine-lunger-til-lungedag/
Kilde: Randers Kommune