Er du vores nye tilkaldevikar på Bocenter Harridslev?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du have mulighed for at udfordre dig selv i et åbent, engageret og fagligt fællesskab?

Har du fokus på borgerens mestring af eget liv, trivsel og livskvalitet? Er du fleksibel og kan møde med kort varsel så læs med her.

Bocenter Harridslev danner rammerne for borgernes hjem. Borgergruppen er bredt sammensat både i forhold til alder og funktionsniveau med individuelle behov for pædagogiske indsatser og støtte samt bred sundhedsfaglig indsats. Med udgangspunkt i Randers Kommunes Handicapplan fokuserer vi på den enkelte borgers mulighed for at skabe en tilværelse på egne præmisser ud fra ønsker/drømme og inddragelse af borgeren er centralt i det daglige arbejde. Borgernes trivsel og udvikling sættes i højsæde sammen med oplevelser/aktiviteter i og udenfor huset. Du kan forvente, at en del af din opgave er at støtte og hjælpe borgerne i alt fra personlig pleje, til praktiske og sociale aktiviteter.

For os er det vigtigt at de nære relationer og tryghed i eget hjem prioriteres for den enkelte borger. Vi vægter samarbejde højt i arbejdsfællesskaberne og bidrager gerne på tværs for at hjælpe hinanden på bedst mulig vis, når der kan være behov for det.

I arbejdet med borgerne kræver det en hvis omstillingsparat/mental robusthed, da der ikke er 2 dage, som er ens.

Bocenter Harridslev er opbygget med 3 huse/enheder, hvor vi efter aftale med dig, vil tilbyde vikararbejde i det eller de hus(e), hvor dine kompetencer passer bedst.

Arbejdstiderne er skiftende – primært dag og aften og weekender. Nat kan forekomme ved behov og/eller efter ønske.

Vi stiller relevante krav til vores medarbejdere og forventer derfor, at du

  • udviser respekt for den enkelte borger
  • har forståelse for, at du kommer til at arbejde i andres hjem og bolig
  • er nærværende i samværet med borgerne
  • er mødestabil
  • formår at følge pædagogiske anvisninger og retningslinjer
  • er nysgerrig og tør undre dig
  • har kørekort.

Vi tilbyder
  • Grundig introduktion til arbejdet i Botilbuddene Randers
  • Mulighed for sparring og hjælp til arbejdsopgaverne
  • Vejledning i forflytningsteknik, medicinudlevering, buskørsel m.v.
  • Fantastiske borgere og unikke oplevelser
  • Fantastiske kollegaer

Yderligere oplysninger:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er den 31. august 2023 kl. 23.59. Vi indkalder dog løbende til samtaler.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til i dagtimerne at kontakte afdelingsleder Carlo Regnarsson Mains på mobil 21 14 60 54.

Ansøgning med relevant dokumentation sendes via Randers kommunens link.

Om organisationen:
Botilbuddene Randers er en ny organisation, der består af Bostedet Høvejen og Bostedet Neptunvej, Marienborgvej, Harridslev og Kastanjebo. Alle boligerne bebos af voksne mennesker med udviklingshæmning (betydelig og varig funktionsnedsættelse). Der er tale om botilbud iht. Serviceloven §108 og §107 og § 85.
Botilbuddene beskæftiger ca. 200 medarbejdere, primært bestående af socialpædagoger, sosu-assistenter og omsorgsmedhjælper, samt køkkenfaglige medarbejdere i køkkenerne på bostederne. Ledelsen består af et team på en leder og 4 afd. ledere.

Bocenter Harridslev er et byggeri fra 1999 og ombygget i 2018. Der er 26 lejligheder som er fordelt i 3 huse og en administration.

På botilbuddet får borgere under 65 år, et tilbud om eksternt beskyttet beskæftigelse eller samværstilbud forskellige steder i Randers. På Bocenter Harridslev har ca. 11 af borgerne et internt samværstilbud.
Hverdagen tager udgangspunkt i borgerens behov og ønsker og er kendetegnende ved en mangfoldighed af liv og opgaver, der bliver løst på et højt fagligt niveau og i samarbejde med eksterne specialister og samarbejdspartner. Samarbejdet med pårørende er højt prioriteret.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Randers Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Randers Kommune, Purager 5, 8930 Randers NØ

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.randers.dk/job/ledige-job-i-randers-kommune/112861

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882350

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet