Gjerlev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Gjerlev er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 10.15
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 10.15 en 50-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for vold eller trusler om vold mod politiet ved at have råbt ”jeg har corona” til tre betjente, hvor efter han hostede bevidst mod dem og kastede et papir, han havde tørret sin næse med, efter dem.
Anholdelsen af den 50-årige foregik på Montanagade i Aarhus C onsdag eftermiddag, efter at Østjyllands Politi havde fået oplysninger om, at han havde et skydevåben i sin lejlighed, og at hans familie var bekymret for ham.
Østjyllands Politi spærrede Montanagade af og trængte ind i lejligheden, hvor den 50-årige mand sad. Det var her, den 50-årige hostede efter betjentene, der fik ham anholdt. Under den efterfølgende ransagning af lejligheden, fandt politiet en hardballpistol, men ingen skarpe skydevåben.
Han sigtes efter straffelovens §119 og fremstilles i grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling.
**
Hash, strømpistol og mulige tyvekoster fundet ved ransagning
Østjyllands Politi reagerede natten til tirsdag kl. 00.50 på et tip og sendte en patrulje til en lejlighed i Tilst. Her fandt betjentene efter en ransagning flere poser med hash, en del kontanter og en strømpistrol, som blev beslaglagt.Den 21-årige beboer i lejligheden blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg og for overtrædelse af våbenloven på grund af strømpistolen. Ud over våbnet og stofferne fandt patruljen også en afklippet designerlampe og nogle computere, som politiet mistænker er stjålet. Den 21-årige nægtede at kende noget til kosterne, men han blev sigtet for hæleri.
Østjyllands Politi forsøger nu at finde frem til, hvor lampen og computerne stammer fra.
**
Lade brændt ned ved Odder
En lade ved en bygning på Dyngby Møllevej i Dyngby ved Odder brændte mandag helt ned. Ejeren på stedet havde placeret et varmetæppe på et batteri i sin bil, og det antændte pludseligt, hvorefter branden hurtigt bredte sig.
Politi og brandvæsen blev tilkaldt kl. 11.35, og det lykkedes brandmændene at forhindre branden i et brede sig til stuehuset. Laden og de to biler, der stod i den, kunne dog ikke reddes. Ingen personer kom til skade ved branden.
**
Skabte utryghed på gaden og spyttede efter betjente
En 17-årig ung mand gjorde mandag omkring kl. 18.00 flere personer utrygge, da han gik og råbte af dem på gaden omkring Musikhuset i Aarhus. Den 17-årige var tydeligt beruset og virkede aggressiv, og da patruljen kom frem, forsøgte han at løbe fra dem.
Patruljen indhentede manden, der stadig var udadreagerende og råbte af betjentene og spyttede efter dem – dog uden at ramme. Han blev anholdt og sigtet for at forstyrre den offentlige orden og for forsøg på vold mod politiet. Da han er under 18 år, blev de sociale myndigheder også orientering.
**
Mekaniker fik stjålet dyrt værktøj
Østjyllands Politi fik mandag morgen en anmeldelse om, at der i løbet af weekenden havde været indbrud på et autoværksted på A. Knudsens Vej i Ebeltoft. Ukendte gerningsmænd havde brudt ind i bygningen og stjålet værktøj og udstyr for mange tusinde kroner.Indbruddet er formentligt begået i løbet af søndagen. Har du set nogle mistænkelige personer eller køretøjer omkring værkstedet søndag, kan du give dine oplysninger til politiet via tlf. 114.
**
Hærværk på skole i Lystrup
Østjyllands Politi fik mandag en anmeldelse om, at der var begået hærværk på Lystrup Skole. En medarbejder opdagede hærværket mandag, men det er formentligt sket onsdag aften. Ukendte gerningsmænd havde brudt ind på skolen, knust flasker på gulvet, rykket skraldespande ned, smadret nogle ruder i en dør og væltet stole og borde. Intet var umiddelbart stjålet.
Både Lystrup Skole og Elsted Skole i Lystrup har de seneste par uger været udsat for indbrud og hærværk flere gange, og politiet mistænker, at det kan være de samme gerningsmænd, der har været på spil.
Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, som har en formodning om, hvem gerningsmændene kan være. Oplysninger kan gives til politiet via tlf. 114.
**
Færdsel
Mandag kl. 20.05 blev en 27-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Fabersvej i Randers C.
Natten til tirsdag kl. 00.27 skete der et færdselsuheld i krydset Edwin Rahrs Vej/Janesvej i Brabrand. En 21-årig mandlig bilist holdt for rødt lys i krydset, da han blev ramt bagfra af en bil ført af en 24-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds• På Damagervej i Viby begået mellem fredag d. 27/3 kl. 10.00 og mandag d. 30/3 kl. 8.00
• På Stoubyvej i Stouby ved Gjerlev begået mellem mandag d. 16/3 kl. 00.00 og mandag d. 30/3 kl. 9.45
• På Rolsøvej i Risskov begået fredag d. 27/3 mellem kl. 11.05 og kl. 11.45
• På Tilst Skolevej i Tilst begået søndag d. 29/3 mellem kl. 1.00 og kl. 1.10