BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Øv - Vores ene inklusionspædagog er blevet konsulent, så derfor skal vi finde en rigtig god afløser.
Du er helt sikkert frisk på nye udfordringer og kan se dig selv som inklusionspædagog på Grønhøjskolen. Du vil i udgangspunktet blive tilknyttet mellemtrinnet og skolens mellemform, hvor du arbejder tæt sammen med det pædagogiske personale og forældre i både forebyggende og akutte problemstillinger. En anden stor del af inklusionspædagogens opgaver er at vejlede og klæde skolens personale på i forhold til at håndtere forskellige udfordringer i klasserummet. Opgaverne fordeles i samarbejde med det øvrige ressource-personale.
Vi ønsker, at du
- har viden om og erfaring med inkluderende læringsmiljøer
- er god til at håndtere forskellige pædagogiske problemstillinger
- løser konflikter konstruktivt, anerkendende og inkluderende
- har erfaring med udvidet forældresamarbejde
- er god til at indgå i både interne og eksterne professionelle samarbejdsrelationer
- har viden om og kan arbejde med fraværsproblematikker
- har stor interesse i opgaver på tværs af alle afdelinger
- kan bidrage med ideer og med pondus formå at føre dem ud i livet
Dine opgaver vil derfor bl.a. være
- støttefunktion for elever med særlige behov
- at lave særlige forløb med elever
- udarbejdelse af handlingsplaner i samarbejde med lærere og andre relevante samarbejdsparter samt forældresamarbejde
- tovholder til netværksmøder
- videndele, vejlede og formidle relevant pædagogisk viden
- kunne fungere som sparringspartner for skolens ledelse, lærere og andet fagligt personale
- videreudvikling af mellemform og skolens samlede inklusionsindsats
Og hvem er vi så
Grønhøjskolen er skolen for alle, hvor den enkeltes udvikling og læring inden for fællesskabets rammer er i centrum. Vi har ca. 370 elever incl. en specialafdeling. Skolen har fantastiske rammer i et landligt miljø og er velfunderet i lokalområdet. Læs mere på Grønhøjskolens hjemmeside
Arbejdsglæde, ordentlighed og fællesskab betyder meget for os, og derfor ønsker vi os en inklusionspædagog, der kan bidrage med engagement og godt humør.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, kan du kontakte skoleleder Mette Gudum på telefon 27 53 51 87 eller skolens nummer, 89 15 46 60.
Du er velkommen til at besøge skolen, hvis du er usikker på om vi er det rigtige sted eller om du har de rigtige kompetencer :-)
Vi ser frem til at modtage en ansøgning, hvor du har taget målrettet stilling til opgaver, skolens ønsker og den geografiske placering i den nordøstlige del af Randers Kommune.
Ansøgningsfrist
Søndag den 22. september 2024 .
Vi forventer at kunne afholde samtaler tirsdag den 24. september fra kl. 13.30.
Tiltrædelse senest den 1. november 2024.
Stillingen er på 35 timer i gennemsnit om ugen, men dette kan forhandles.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Randers Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (35-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Grønhøjskolen, Nørreled, 8983 Gjerlev J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6107036